FIND DE BEDSTE TILBUD TIL BLACK FRIDAY HER!

Her på Tilbudsugen.dk vil vi gerne hjælpe dig med at holde styr på alle de knaldgode tilbud, du kan finde i de danske butikkers tilbudsaviser i anledning af Black Friday fredag den 24. november 2017.

Tilbuddene bliver vist fra uge 47 – glæd dig, der er mange tilbud og besparelser i vente!

SPAR TID OG PENGE PÅ BLACK FRIDAY

Det kan være en god idé at planlægge på forhånd, hvilke varer du ønsker at finde på Black Friday. Hvis du på forhånd ved, hvilke tilbud du vil gå efter i butikkerne, kan du hurtigere og lettere få klaret din tilbudsjagt, og dermed spare mest tid og flest penge.

Det er denne planlægning, vi gerne vil hjælpe dig med her på Tilbudsugen.dk. Dette gør vi bl.a. ved at præsentere alle tilbud til Black Friday på en måde, så du let kan sortere tilbuddene, f.eks. efter varetype eller butik. Du kan også klikke på en Black Friday tilbudsavis for at læse den, eller du kan bruge søgefunktion til at finde de Black Friday tilbud, som du er interesseret i.

KØB DINE JUELGAVER PÅ BLACK FRIDAY

Det er jo velkendt at julemåneden er en dyr måned. Så hvis du allerede kender nogle af familiens gaveønsker, kan Black Friday f.eks. være en oplagt mulighed til at få handlet nogle af julegaverne i god tid og på den måde holde julebudgettet nede.

Det kan også være, at du ved, at du snart skal bruge en ny mobil, tablet, computer, et TV eller måske en vaskemaskine, fordi den gamle måske er ved at stå af. I så fald kan der være mange penge at spare, hvis du planlægger at købe netop denne type vare på tilbud til Black Friday. Det er nemlig især elektronikprodukter, du typisk finder til ekstra skarpe priser på Black Friday. Derfor er det en god idé at holde øje med de gode Black Friday tilbud her på vores side, som vi vil opdatere løbende.

BLACK FRIDAY I DANMARK

I Danmark blev Black Friday startet i 2013 af en række netbutikker, men det var først året efter, at detailhandlen for alvor kom på banen med særlige tilbud på Black Friday. I 2014 blev Black Friday således årets travleste dag i Danmark, målt på dankorttransaktioner. I 2015 gik det endnu bedre på Black Friday, hvor det blev den største handelsdag nogensinde i dansk historie. Dette blev dog overgået endnu engang i 2016, hvor der blev handlet for to milliarder kroner i Danmark. Så det bliver spændende at se om rekordtendensen fortsætter her i 2017.

Som nævnt blev Black Friday i Danmark startet af netbutikker, hvorefter også den brede detailhandel kom med på vognen. Der har fra starten dog været en tendens til, at det særligt er de elektroniske varer, der er særligt gode tilbud på, fra mærker som f.eks. Samsung, Siemens, Phillips, Sony, Apple, LG, Blaupunkt og mange flere. Derfor har det fra starten især været butikker som ElgigantenPowerBilkaExpert og Føtex, der har været ude med lækre tilbud på Black Friday, men der er efterhånden også kommet mange andre butikker med, inklusive mange dagligvarebutikker og møbelforretninger, så du nu kan finde tilbudsaviser og tilbud fra et bredt udvalg af butikker som f.eks. Silvan, IDEmøbler, Rema 1000, Bauhaus og Netto.

BAG OM BLACK FRIDAY

Den amerikanske helligdag Thanksgiving ligger altid på den fjerde torsdag i november måned, og det er fredagen efter Thanksgiving, som kaldes for Black Friday. I USA har man fejret Thanksgiving siden 1789 i større eller mindre grad, og siden 1863 har dagen også været en amerikansk helligdag.

I USA har Black Friday siden 1932 været anset som starten på julehandlen, hvor de fleste butikker åbner tidligt og har åbent længe for at kunne tilbyde de handlende masser af ekstraordinært gode tilbud. Siden 2005 har Black Friday desuden været årets travleste dag i detailhandlen, og der har været flere mere eller mindre kaotiske episoder på grund af det store antal ivrige tilbudsjægere, der vælter ind i butikkerne, og som tit har stået i kø foran butikkerne i mange timer, allerede inden butikkerne er åbnet.

Tilbud på Black Friday (
0
)

Kæder Vare Mærke Mængde Pris Pris/mål Gyldighed

Ny bruger?

Opret bruger

Allerede bruger

eller

Glemt dit password?